Tovværk

Uanset om du er på vej på lejr eller om du vil øve dig derhjemme, finder du tovværk til alle former for besnøringsarbejde og raftebyggeri her på siden.

Læs mere

Filter

DIVERSE

5,00 kr. 
DIVERSE

79,00 kr. 
DDS
Haglpose
På lager

199,00 kr. 
DDS
Knobbånd
På lager

20,00 kr. 
DIVERSE
Knyttegarn
På lager

89,00 kr. 
RHENUS

1.199,00 kr. 
DIVERSE

1.199,00 kr. 
DIVERSE

449,00 kr. 
DIVERSE

799,00 kr. 
DIVERSE

1.299,00 kr. 
DIVERSE

599,00 kr. 
DIVERSE

199,00 kr. 
DIVERSE

849,00 kr. 
DIVERSE

249,00 kr. 
DIVERSE
Redningsreb
På lager

9,00 kr. 
DIVERSE

20,00 kr. 
DIVERSE

59,00 kr. 
DIVERSE

199,00 kr. 
DIVERSE

199,00 kr. 
DIVERSE

349,00 kr. 
DIVERSE

349,00 kr. 

Tov og snor til store og små projekter

I Spejder Sport har vi tov og snor i flere længder og tykkelser til alle typer besnøringer, raftearbejde, forhindringsbaner, tovbroer og bushcraft-nørkleri. Derudover er det bare aldrig spild at have en rulle solidt tov, tykt reb, holdbar snor, tynd line eller billigt tovværk liggende fast hjemme i haveskuret, garagen, bagagerummet eller traileren. Det skal du nok få brug for.

Pionerarbejde – Spejderdisciplinen nummer 1

Pionerarbejde og raftebyggeri er en vigtig del af det at være spejder. Har man styr på, hvordan besnøringerne skal udføres, og hvordan knobene skal slås, er det intet problem at bygge et spisebord til 30 mennesker, en fleretagers labyrint, en biograf eller en karrusel - For bare at nævne nogle af de ting, vi er stødt på igennem tiden. I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til raftebyggeri - og evnerne. Derfor er det en god idé at træne besnøringer og knob, så de sidder på rygraden, inden årets sommerlejr skydes i gang. Hos Spejder Sport finder du alt i tov og reb til alle behov; sisal til pionerarbejdet, flagline til flaghejsningen, sejlgarn til havearbejdet samt knyttegarn, redningsreb og manilla tov.

Valg af naturfibre

Når du vælger tovværk af naturfiber, som f.eks. sisal og manilla, skal du være opmærksom på, at det nedbrydes af vejret og suger væske. Sørg derfor for, at du får det tørret helt, inden du pakker det væk efter brug. Hvis du har mulighed for det, så hæng gerne tovet kvejlet op indtil næste gang, du skal bruge det. Både Sisal og Manilla tov er smidigt med en høj slid- og brudstyrke. Begge typer naturfibre er derfor fantastisk gode til alt besnørings- og pionerarbejde. Grundet elasticiteten i materialet skal du dog være opmærksom på ikke at udsætte tovet for pludselige belastninger. Tip! Vil du have en mere vejrbestandig løsning, kan en flagline i god, kraftig polyester sagtens bruges til mange flere ting end bare som flagline.

Sisal - Den tro følgesvend

Sisal er en naturfiber, der udvindes af Agaveplanter. Agavefamilien stammer fra Mellemamerika. Sisal tovværk er smidigt og knudefast og egner sig fortrinligt til besnøringsreb og andet tovarbejde. Sisal fås både som 2-slået, 3-slået og sisaltov. 2-slået sisal har en brudstyrke på 70 kilo og er velegnet til mindre pionerarbejde, når minier og juniorer skal øve sig i lejrsport og lignende. Kraftigt 3-slået sisal har en brudstyrke på 210 kilo og er velegnet, når troppen og klanen er i gang med de store pionerarbejder. Sisaltov nedbrydes af vind og vejr og opsuger fugtighed. Derfor skal sisal, som alle andre naturfibre, ikke opbevares og pakkes væk vådt i poser og kasser. Har man mulighed for det, er det en god idé at give det en fast plads, hvor det kan lufttørre og hænges kvejlet op.

Manillatov - Et slidstærkt besnøringstov

Manillatov er et 3-slået tovværk lavet af naturfibre. Manilla tovværk har en høj slid- og brudstyrke, og er meget smidigt. Det har en lille elasticitet og bør derfor ikke udsættes for pludselige belastninger. Manilla er modstandsdygtigt over for saltvand. Manillatov i tykkelsen 8 mm anvendes især til besnøringer. NB! Vær opmærksom på, at slidstyrken forringes væsentligt af knuder, fugt og utilstrækkelig opbevaring.

Hold styr på enderne

Når du skal have dit lange tovværk frem til dagens opgaver, kan der hurtigt gå kludremor i den – Og flettet tovværk er altså ikke det sjoveste at bøvle med, hvis regnen begynder at sile, inden shelteret er bygget færdigt, skulle vi hilse og sige. Prøv at lægge dit tov ned i en gammel malerspand eller anden bøtte, hvor du har lavet et lille hul i låget. Her trækker du så enden af tovrullen op igennem, og så er det ellers bare derudaf. På den måde bliver rebet styret, så det ikke pludselig udvikler sig til en stor, tidskrævende knude.