Skaljakker til regnvejr og skibrug
Der er ikke noget, der kan ødelægge en god tur i det fri som en kraftig omgang regn, der gør både dig og dine ting våde. Heldigvis kan en god skaljakke stå imod regnen, så du kan nyde turen udenfor i regnvejr, uanset om det er på cykelturen på arbejde, søndagsturen i skoven eller på vandringen over det norske fjeld. Udover at være fantastiske til at stå imod regnen, er skaljakkerne vindtætte og holder derfor godt på varmen. Klæder du dig efter 3-lags princippet, er skaljakken perfekt som yderste lag. Bærer du et åndbart og isolerende lag indenunder, kan du med lethed regulere varmen ved at lyne mere eller mindre op for skaljakken. Har du planer om at besejre pisterne i de sydlige Alper, er skaljakken perfekt til at have uden på fleecen eller det mellemste lag i merinould. Med en skaljakke yderst, slipper du for at blive gennemblødt af sved indefra, som det kunne ske, hvis du bar en foret jakke i de, til tider, varme Alper. Til skibrug er skaljakker med et forlænget rygparti et hit, da du slipper for at tænke på, om tingene nu også sidder, som de skal bagpå, mens du suser ned ad pisten. Så kan du koncentrere dig om at lave ”pizzaen”, markere korrekt med stavene eller holde benene samlet, alt efter hvilket niveau du er på. Se, hvordan du imprægnerer din skaljakke, her:
Poncho – Det praktiske regnslag
Vil du gerne kunne trække hurtigt i regntøjet, når du er på farten, er en poncho god at have med i rygsækken eller i lommen. Ponchoen er det perfekte regntøj, når du er ude og vandre, da den let trækkes over hovedet og holder både din krop og rygsæk tør. Derved slipper du også for at tage regnslaget til din rygsæk med på tur. Til hverdag er ponchoen et godt alternativ til det klassiske regnsæt, hvis du ikke er typen, der synes det er super cool at møde op på kontoret i larmende regnbukser, mens vandet driver af dig. Har du en poncho liggende i din hverdagsrygsæk eller taske, er du altid klar til at stå imod elementerne, hvis det skulle trække uventet op til regn i løbet af dagens eller imens, du er på vej på arbejde. Med ponchoens lette vægt, opdager du nærmest ikke, at du bærer den med dig rundt, før den redder dig fra en ordentlig skyller på turen hjem.
Tip: Vidste du, at vores Asivik Trekking Poncho er forsynet med ringe til pløkke og barduner, så den kan anvendes som tarp eller bivuakflage? Så kan du til hver en tid holde både dig selv og dine ting tørre, når regnen siler ned.
Dun og fiberjakker – Masser af varme på næsten ingen plads
Vi er vilde med dun- og fiberjakker i Spejder Sport, og særligt Patagonias Nano Puff jakker har en særlig plads i vores bankende outdoor-hjerter. Nano Puff’en er god til de kolde morgenstunder, på vej til arbejde, på en kølig sommeraften og i liften på skituren – Og så er den en fast følgesvend på mange Spejder Sport ansattes vandreture.
Det fantastiske ved dun er dens høje isoleringsevne i forhold til dens vægt. Med en dunjakke får du derfor en dejlig, varm jakker, der vejer så lidt som, ja, en fjer. De fleste dunjakker kan derfor pakkes ned, så de ikke fylder mere, end at de kan være i deres egen lomme (bogstaveligt talt).
Frakker og parkaer til vinterkulden
En varm frakke eller parka er guld værd, når vi går ind i vintermånederne. Det lange snit gør, at du til hver en tid kan holde dig varm – Også når du sætter dig på den kolde og fugtige bænk for at vente på bussen. Grænsen mellem, hvad der defineres som en parka, og hvad der defineres som en frakke, er lidt uklar, men uanset om du vælger den ene eller den anden, er du sikret en skøn vinterjakke, der holder dig varm selv i bidende kulde. Vælger du en 3-i-1 parka, har du mulighed for at lyne inderjakken ud og bruge enten den eller yderjakken for sig. Du kan derved forlænge sæsonen på dig parka og bruge den som overgangsjakke i det seneste efterår eller til når det danske forår lader venter på sig.
Cykeljakker til pendleren og livsnyderen
Er du typen, der cykelpendler dagligt? Eller nyder du blot en lang tur på jernhesten, når forårets første solstråler rammer det danske land? Vi er selv helt vilde med at nyde både byerne og de danske marklandskaber fra cyklens saddel – Det er bare som om, man ser tingene på en anden måde derfra, og så er det en god måde at få et lille afbræk fra den daglige stress og jag. Der findes mange typer af jakker, der kan bruges på cykelturen, og de fleste vælger da nok også bare at trække i deres hverdagsjakke, når de træder op på pedalerne. Alligevel er der altså bare noget lækkert over at trække i en rigtig cykeljakke, der er lavet til formålet – Det er som man, man bliver bare lige dét hurtigere. En vandtæt cykeljakke med et velsiddende og rummeligt snit vil få cykelturen til at føles som en leg – Selv hvis himlen skulle åbne sig. Samtidig er cykeljakken tilpasset den klassiske cykelpositur og vil derfor ikke sidde og folde generende, som andre jakker til tider kan gøre, når man cykler med dem på. Samtidig vil et forlænget rygparti gøre, at du ikke skal være nervøs for at komme til at vise lidt for meget frem bagtil, når du læner dig fremover på cyklen. Sidst, men bestemt ikke mindst, er den gode cykeljakke selvfølgelig indrettet med reflekser, der gør, at du altid kan blive set og føle dig sikker i trafikken.
Anorakker – Den hyggelige og varme jakke
Findes der noget så skønt som at trække i en anorak? Vi tvivler. Anorakken blev opfundet af inuitterne til beskyttelse mod det hårde arktiske vejr og den dag i dag, nyder vi stadig godt af den varme, omsluttende fornemmelse, anorakken giver. Den store kængurulomme på maven og anorakkens rummelige facon, der giver god bevægelsesfrihed, er med til at give en stemning af ren hygge hver gang, anorakken trækkes over hovedet.
Om anorakken kan bruges i stedet for skaljakken, kommer an på dit behov og udflugtsmål, men kom gerne forbi en af vores butikker og få en snak om beklædning og få et par gode råd til vedligeholdelse med på vejen.