Gå efteråret i møde oppe i Värmland

 

Det er sidst i september og ved at være den tid på året, hvor jagten går ind. Det er hverken elg-eller bukkejagt, vi skal på. Det er naturens gyldne farvepragt, vi jagter. Vi skal ud og mærke, at vi lever og opleve efteråret sprudle i Nordens rå natur, et godt stykke oppe i Sverige. I forunderlige Värmland. Til fods.

”Värmland byder på varierede landskaber med store skove, et utal af søer, skærgårdsmiljøer, fjeldområder i nord og velmærkede vandrestier”. Turistbrochuren fik det tyndtbefolkede svenske län midtvejs mellem Oslo og Stockholm til at lyde som en slikbutik for naturelskere, så det måtte vi prøve.

 

Uberørt natur

Orangemærkede stolper og pile er der nok af på den 28 kilometer lange Järnsjöled lidt syd for Filipstad, så uden kort og gps-track giver vi slip på kontrollen, hengiver os til brugen af vores sanser og lader os føre gennem gammel, uberørt naturskov.

Det er her tjuren bor. Vi lytter efter dens gryntende fuglestemme, men hører i stedet spætten og ser store rovfugle svæve over os på jagt efter føde.

Det er vindstille, og vores fodtrin forsvinder lydløst i skovens bløde mostæppe. Foran os ligger Hållsjön og er tilsyneladende lige glad med at blive brugt som spejl for ulasteligt klædte løvtræer og en lille flok harmløse skyer.

”Neeej,” udbryder jeg, da stien slår et smut forbi en lille lejrplads nede ved søen.

”Det er da her, vi skal slå teltet op, når vi en dag kommer tilbage med rygsækken fuld af lejrgrej. Og se, der er endda masser af tørt brænde og blåbær i baghaven”, fortsætter jeg begejstret, mens Jan står nærmest på hovedet i vandkanten for at få et foto af fluesvampen med dens hvide stok og imponerende røde hat. Han kigger op og smiler.

 

Sansernes fest

Fra en lille tue plukker jeg et af skovsyrens hjerteformede blade. Sidst, jeg smagte dens friske syrlighed var også på en vandring i Sverige. Det var forår, og dengang var det en af dens svagt lyserøde blomster, jeg tyggede på. Det er som altid en fest for sanserne at komme på tur.

Vi når ikke langt, inden lave, efterårsrøde blåbærbuske inviterer os til at plukke af deres sødmefulde bær. Fingrene farves blåviolette, når nogle af bærrene eksploderer som små bomber mellem hænderne på os. Så er der en anderledes fasthed over de flotte røde tyttebær på den stedsegrønne nabobusk.

”Du ligner jo Tyttebær-Maja”, udbryder Jan grinende, da han ser mit ansigtsudtryk med de snerpende bær i munden.

 

Balancekunst

Længere fremme ved Storlungen sø stikker et par violette lupiner friskt hovedet frem og hilser os fra sommeren, mens det er tydeligt at se på bregnernes gulnede blade, at afskedens time er nær.

En lavstammet hest trasker sindigt ned til søen for at drikke, mens vi kigger os omkring efter et godt frokoststed at pakke rejesalaten ud, som personalet på Hennickehammars Herregård var så søde at forkæle os med, inden vi tog afsted derfra i morges.

På søen slukker en fisker for lyden af sin tøffende motorbåd, og vi slår os ned i et par plastikstole foran en forladt hytte.

Mens vi pakker æg og rejer ud, forestiller vi os den livlige trafik af pramme fyldt med jern og stål, der i midten af 1800-tallet sejlede her forbi på vej fra minerne længere nordpå ned til Vänern. Det er derved Järnsjöledden har fået sit navn.

På et splitsekund springer vi til 1900-tallet og ser mænd med lange stænger balancere på flydende flåder af tømmer. For os er det balancekunst nok i sig selv ikke at få rejevand i skødet.

 

Jagt Forbi

Det er farverne fra Afrikas savanne, der springer os i øjnene, da vi sidst på dagen står på gangbroen langt ude i Lungälvsmossen. Løver er her ingen af, og elge ser vi heller ikke, selv om de skulle være her. Men synet af det hav af orangegule græstuer, der som vifter dækker højmosen, er næsten lige så vildt.

Mens vi spejder efter krybende rødgule multebær mellem tuerne, sker det, vi er kommet efter. Et dramatisk lys forvandler i et kort nu hele verden omkring os. Sanserne spræller, og vi opsluges af et farveorgie i modlys og medlys. Vi har skudt efteråret godt i gang og kan efter en lang dag veltilfredse blæse Jagt Forbi.

 

Trail magic

Med aldeles afslappede muskler efter et livgivende ophold på Selma Spahotel i Sunne er vi klar til Gruvrundan og dens mineskakter på den anden side af Fryksdalen.

Ruten er beskrevet som svær, så vi er spændte på, hvad det vil sige. Den 10 km lange rundtur starter blødt. Stien snor sig gennem nåleskov, der åbenbart ikke giver en døjt for løvfaldsfarver, men trives bedst i grønt fra top til tå.

Vi føres igennem et svampeland af den anden verden, og spejder håbefuldt efter den smagfulde Karl Johan, men der er kun et par ældre, svampede svende tilbage.

Her er til gengæld masser af tragtkantareller. Egentlig gør de ikke meget væsen af sig, men når først man får øje på én, dukker deres små gråbrune hatte op overalt i den grønne skovbund.

”De kan tørres og bruges i suppen til vinter”, fortæller en ældre herre ved et picnicbord, da vi lidt senere kigger nysgerrigt ned i hans svampekurv, ”og så er de næsten lige så gode som almindelige kantareller. Men vil I øvrigt ikke have et par kanelbullar?”

Han må kunne se fryden i vores øjne. På vandreruter gennem USA kalder man den slags uventet hjertevarme for trail magic. Tænk, at det også findes dybt inde i Värmlands skove.

Azurblå miner

Mens vi sidder og sludrer ved picnicbordet, går det op for os, at vi er ved Storgruvan: en 70 meter dyb mineskakt, der ligger halvt skjult bag væltede træer og store klippeblokke.

Da vi nærmer os åbningen, fanges vi af klippevæggenes azurblå og gulbrune farver. Her har man før 1900-tallet brudt kobbermalm.

Jan er modig og går ind i minen, der holdes på plads af tykke træstolper. ”Skrider han på den skråning, smutter han ned i det plumrede vand i bunden af mineskakten”. Jeg skyder hurtigt tanken væk, hvorimod forestillingen om, hvilket hårdt liv minearbejderne har haft, er sværere at blive kvit.

Vi vender fortiden ryggen og følger en brunslidt stribe af en sti, der skærer sig gennem skovbundens bulede mostæppe. Det er nemt at se, hvilken vej vi skal, men det går ikke så hurtigt, for den vandretur øjnene er kommet på, er alt for fascinerende.

Store tuer af svampe står sirligt ovenpå hinanden og ligner hjemmelavede flødeboller med karamelovertræk, mens væltede træer ligger med rødderne strittende i vejret og forestiller alt fra glubske ulve til bløde bjørne.

Netop som vi er ved at være tilbage til start og er sluppet af med de irriterende elgfluer, der for hver gang, vi viftede dem væk, vendte tilbage som en boomerang, trænger en plagende stemme sig på.

 

Dykkerkursus på kaffebar

Plageriet kommer fra kanelbollerne i rygsækken, hvor de ligger og tigger om at komme bedre til deres ret i vores maver. På shelterpladsen ved en sø lige i nærheden giver vi efter for deres plageri, tænder op i bålet og finder bålkedlen og hyggen frem.

”Hvad laver du?” spørger jeg og kigger utålmodigt på Jan, der med lukket munden og fingrene for næsen danser rundt om det rygende bål. ”Jeg er ved at uddanne mig som røgdykker. Jeg vidste bare ikke, at jeg var tilmeldt”, svarer han spruttende af grin og rækker mig vildmarkssættet bestående af kogekaffe og kanelboller.

Efterhånden som der kommer mere fut i bålet og roen falder på, kan jeg se på hans kropssprog, at også han synes, at denne plet på jorden er verdens bedste kaffebar, og at det er et af de øjeblikke, vi aldrig glemmer.

Fuglekvidder og julestemning

Kun en halv times kørsel fra den imponerende høje, udendørs Picasso-skulptur ved Kristinehamn venter nye og helt anderledes naturoplevelser.

Vejrudsigten er ikke den bedste, men det holder tørt, og det er vindstille. Det er den der friske duft af harpiks, man kender fra klitplantager, der møder os på Dyrön ved Vänerns bred.

Det er også her, vi møder Christina, som er naturguide i området. Vi slår følge. Skovstien mod Södra Udden slynger sig rundt om enebærbuske, krogede fyrretræer og alt godt til juledekorationen.

Christina standser og peger mod nåletræernes top. ”Jeg tror, at det er fuglekongen”, siger hun og finder app’en BirdNet frem. Den er god nok. Den lille fugl, der kendes på sin gulorange kongekrone, er med sine bare 7 gram Europas mindste fugl. Hvordan sådan en lille fugl kan lægge 7-10 æg pr kuld, er et mysterium - selv for vores naturguide.

Skærgården, himmel og hav

De små dråber i luften er så sløve, at vi knap nok ænser dem, før vi ser dem danse ballet på vandspejlet foran et publikum af gule og rustfarvede siv.

Store flade klippeblokke tilbyder sig som trædesten mellem blomstrende lyng, bare rødder og mere eller mindre friske svampe. Jo længere ud på odden vi kommer, jo bedre fornemmelse får vi af, hvor enorm Vänern er. Himmel og hav går næsten ud i ét og efterlader os med en uhåndgribelig oplevelse af uendelighed.

Langs kysten ligger enorme stenblokke som strandede hvaler; jo vi er kommet til skærgården med dens holme og småøer, men er stadig midt inde i Sverige!

Det er da her vi have frokost. Madpakken fra det fine gamle Stadshotel i Kristinehamn har længe ligget og luret i baghovedet.

Christina sætter sig på en af de flade klipper og som ved et magisk trylleslag hiver hun letøl fra eget mikrobryggeri op af rygsækken. Hvad bliver det næste?

 

En åben dør

Vi er ikke nået langt ad den 6 km lange og flade Prästöled, da en lille svenskrød hytte dukker op. Der stiger røg op ad skorstenen, det småregner og døren står åben.

Indenfor sidder et ungt belgisk par om køkkenbordet. Deres soveposer optager 2 af køjerne i det ene værelse, hvor det gamle tapet visse steder har opgivet at blive hængende. Der er tændt op med brænde i det gamle køkkenkomfur, og røglugten lægger et behageligt slør over den ellers lidt sure lugt omkring køkkenbordet.

Vi har varmt vand på termokanden og deler eftermiddagssnack med de to unge, der er på vandring gennem Sverige ad fjernvandrevej 1. Ord som langtursvandring, teltlejr og frihed flyver på kryds og tværs og lander så pladask i længslernes hjertekule, at vi har svært ved at rive os løs og forlade varmestuen.

 

Sorte tøser i hælene

Birkens gulbrune blade danser livligt med vinden, da regnen er ophørt, og vi tager afsked med det unge par for at begive os videre ad Prästöledden.

Et par store gamle ege langs stien får en krammer for at være til og vise os vej med orange mærker på barken, mens kæmpe grønmossede sten ligger hulter til bulter, som om de vil spærre os vejen.

Hejrernes kald, når de letter fra toppede hvilesten ude i vigen, lyder som bjæffende hunde. Vi tager et kort hvil, vel nok for at fatte, at vi er gået lige ind i guldaldermaleri. Vi anede ikke, at vandring ved Vänern kunne opleves som et kunstmuseum. Det føles trygt og godt, men så skifter scenen.

En stor flok kulsorte kvier, der ellers har holdt sig pænt i baggrunden og pyntet i landskabet, begynder at løbe. Hen imod os! ”De er bare en flok nysgerrige unge tøser”, forsøger jeg at berolige mig selv med, mens jeg med syvmileskridt forsøger at se helt upåvirket ud over at have Jan og den sorte flok lige i hælene.

En lille uge i Selma Lagerlöfs hjemegn har været en forunderlig rejse. Hvem der snart kunne sætte sig op på Niels Holgersens gås og flyve til et nyt värmlandsk eventyr!

 

Hanne er forfatter til bogen Caminoen i Frankrig, som er rigt illustreret med Jans foto. 

Rejsetips

Man har brug for en bil for at komme ud til vandreruterne. Vi tog toget til Karlstad og brugte en udlejningsbil deroppe. 

Vær opmærksom på, at det kan tage længere tid at køre mellem A og B, end det ser ud til på kortet, fordi det kan være grusveje.

Planlæg evt. din rejse med kollektiv trafik på varmlandstrafik.se og togrejsen på sj.se.

 

Hvor skal vi sove i nat?

Mulighederne er mange, uanset om du foretrækker en hyttetur med ild i pejsen, bløde senge og gourmetmiddage på atmosfærefyldte herregårde, afslappende forkælelse på wellness og spa-ophold, camping, vandrehjem eller glamping med højt til loftet og god plads til hele familien.

Du kan finde det hele på visitvarmland.com.

Vil du være helt tæt på naturen 24/7, er det nok meget mere dig at slå telt eller tarp op i allemandsrettens hjemland. Her er hovedreglen, at du skal være varsom mod naturen og vise hensyn til mennesker og dyr. Læs mere på naturvardsverket.se.

 

Brugbare apps

Appen Naturkartan strør om sig med brugbare forslag til kajak-, cykel- og vandreture over hele Sverige. Den viser også, hvor der er shelterpladser, toiletter mm.

Hvis du gerne vil vide, hvad du ser og hører i naturen, er appsene Seek og BirdNet måske også noget for dig.

 

Vandresæson

Generelt er slutningen af maj/ starten af juni og indtil slutningen af september gode årstider til vandring i Värmland.

Hvis du har snesko, kan du også tage på vandretur om vinteren. Vær opmærksom på, at elgjagten går ind omkring 8. oktober. Gå ikke uden for stierne i den periode, og sørg for at være synlig.

 

Grej til ydersæsonerne

Lagvis beklædning

Det gode råd om at klæde sig lagvist gælder helt klart på en efterårstur som denne. Inderst går man aldrig fejl af et lag i merinould. Som mellemlag varmer en langærmet hættetrøje i uldfleece godt, og hvis det ikke er nok til at trodse vind og regn, er en god skaljakke udenpå sagen.  

 

Hold benene varme

Til ydersæsonerne er et par slidstærke friluftsbukser uundværlige. Jeans dur ikke til friluftsliv, fordi de bliver kolde og er alt for længe om at tørre. På en regnvejrsdag hitter et par lange merinounderbukser under regnbukserne. Overvej et par gaiters under regnbukserne, så vandet ikke løber lige ned i skoene.

 

 

Stå godt fast

Tjek sålerne på dit fodtøj, inden du tager på efterårstur. Kan de klare en tur på glatbane? Terrænet kan være kuperet, og sten og rødder kan være glatte. Det er dine såler, der skal sikre dig det gode greb. Om det er vandresko eller -støvler, er en smagssag. Vi brugte vandresko.

 

Rygsæk

På denne type ture er det fint med dagtursrygsæk med plads til et par tørre sokker, regntøj, en ekstra trøje eller tynd dunjakke til pauserne, madpakken, termokanden og lidt guf. Hvis du ikke har et regnslag til rygsækken, kan en drybag til at pakke alle tingene ned i rygsækken sagtens bruges. Tjek, at termokanden er tæt.

 

Det uundværlige

Vandrestave, vandflaske, tæt kam, buff, cap, merinohandsker og regntøj. Det giver sig selv, hvad du skal bruge de fleste af disse ting til. Men kammen? Den bruges til at fjerne elgfluer, der er lidt for forelsket i dit hår. Brug evt. din hætte, kasket eller buff til at dække håret, så de ikke fristes over evne. De er irriterende, specielt om efteråret, men er ikke farlige.

 

Bålkedlen og hyggen

Noget af det bedste ved friluftsliv er pauserne. Når vejret er lidt råt, er der ikke noget bedre end at sætte vand over på bålet til en kop varm kakao, kaffe eller te. Husk også lidt til den søde tand. Bare tanken om hyggen om bålet kan få én til at gå lidt længere på kilometeren. Husk tændstikker, bålkedel og avispapir til at pakke den ind i bagefter.

 

Oplev også Värmland sådan …

1000 km i cykelsadlen

Vi er blevet nysgerrige på den 350 km lange Unionsleden fra Moss syd for Oslo til Karlstad nord for Vänern. Derfra kan man cykle yderligere 640 km rundt om Vänern.

Læs mere på vanerleden.se og unionsleden.com.

 

Tag tømmerflåden ned ad Klarelven

Hvordan lyder det at bygge sin egen tømmerflåde og sejle dagevis ned af en af Sveriges store elve? Læs om det og uendelige andre muligheder i kano og kajak på vildmark.se og visitvarmland.com.

 

Elggaranti

Hvis du har det stramt med at komme hjem fra Sverige uden at have set elg, er der meget høj garanti i elgparken, Ekshärad i den nordlige del af Värmland.

 

Tag fiskestangen med

Vänern er Vesteuropas største sø, så det er oplagt at fiske både der og i nogle af de utallige andre søer. Læs om de mange muligheder og fiskekort på visitwarmland.com.

 

Turforslag

I Värmland er der mange godt afmærkede vandreruter, og flere af dem er rundture med gode parkeringsmuligheder. Find dem på visitvarmland.com eller varmlandsleder.se.

Vandring i naturreservat Glaskogen med 300 km vandrestier i noget nær vildmark lyder fantastisk. Lad dig inspirere på glaskogen.se.

Næste gang kunne vi tænke os at tage længere nordpå i Värmland, til Skandinaviens sydligste fjeld for at gå nogle af de mange rundture ved Hovfjället. Vandring langs Halgåleden til vandfaldet Brattfaldet står også på ønskelisten.

Järnsjöleden er 28 km og kan forlænges med yderligere 30 km ad Järnleden. Se storfors.se for endnu flere vandremuligheder i det område.

Tag på sommerdagstur til tre småøer i Vänern. Sejl dertil fra Strandodden, få minutters kørsel fra Kristinehamn, og se samtidig verdens højeste Picasso-skulptur. Søg efter Valön, Kalvön og Sibberön på appen Naturkartan.