Guide: Valg af vandrestave

Vandrestave er geniale til alle former for vandring, og det er tid til at gøre op med fordommen om, at det kun er et stykke grej, der egner sig til den ældre del af befolkningen eller folk, der dyrker stavgang. For det er det ikke, og nedenfor fortæller vi dig hvorfor.

 

Læs med og bliv klogere på dette lidt oversete, men virkelig brugbare stykke grej.

 

 

Fordele ved vandrestave

Når du først mærker på egen krop, hvad et par vandrestave har at tilbyde dig, ja så hænger du på dem, og du kommer til at bruge dem mere og mere.

 

De væsentligste fordele ved at gå med vandrestave er:

 

  • Du kan udnytte og bruge styrken i dine arme og overkrop til opstigning.
  • Du aflaster dine knæ - især når du går nedad.
  • Du opnår et højere tempo og bedre rytme på lige strækninger.
  • Du får god støtte og hjælp til at holde balancen i ujævnt terræn.

 

Vandrestave test

I Spejder Sport bruger vi selv vores grej i fritiden, og derfor kan du roligt spørge os til råds, når du skal vælge vandrestave.

Vi deler meget gerne vores (ærlige) erfaringer – både med hinanden og med dig. Derfor kan du være helt sikker på, at vores vandrestave er testet til den helt store guldmedalje.

Det er dog ikke kun os selv, der er glade for at teste vandrestave. Nettet bugner af tests, og her er det oftest vandrestave fra Black Diamond, der klarer sig bedst.

Black Diamond blev endda testvinder, da Forbrugerrådet TÆNK lavede en test af vandrestave i 2019.

 

Black Diamond vandrestave

Der er sket meget, siden verdens første vandrestav blot var en kæp i starten af 1900-tallet. I 1957 så Black Diamond dagens lys, og siden da har den amerikanske virksomhed knoklet for at levere noget af det mest solide og kvalitetsbevidste udstyr til store sportsgrene som ski, klatring og selvfølgelig vandring.

 

”Vandrestave fra Black Diamond fås i flere prisklasser og med forskellige features. Fælles for dem alle er dog, at der er tale om overlegen kvalitet og holdbarhed.

 

Vi synes selv, at Black Diamond vandrestave er de bedste vandrestave, der findes på markedet, og det er derfor også det eneste mærke, vi har valgt at føre i Spejder Sport.

 

Læs mere om Black Diamond her

Se alle Black Diamond vandrestave her

 

 

Hvilke vandrestave skal jeg vælge?

I bund og grund kan du det samme med alle vores vandrestave, for de opfylder jo samme formål. Forskellen ligger derfor i, hvor fede de er. Og selvfølgelig hvad du skal bruge dem til. Når du er på udkig efter vandrestave, er der derfor nogle ting, du med fordel kan tænke igennem, inden du beslutter dig:

 

  • Hvor meget må de fylde?
  • Skal de kunne klappes sammen?
  • Hvor nemme er de at justere?
  • Skal det være letvægtsstave eller ej?
  • Ønsker du håndtag i kork, skum eller plast?
  • Hvad er dit budget?

 

Jo mere basis, en vandrestav er, jo billigere. Det, der trækker prisen op, er derfor, hvis vandrestaven er meget let, mere kompakt/foldbar og nem at justere.

I de følgende afsnit fortæller vi dig alt, du skal vide, så du kan sammenligne forskellige typer vandrestave og komme tættere på, hvilket par der kunne være de rigtige for dig.

 

Vandrestave teleskop

Teleskop vandrestave er justerbare, også kaldet delbare, og kan justeres i længden så det passer til dig. Alle vores vandrestave i Spejder Sport kan justeres og er enten todelte eller tredelte, så stavene hver især kan enten skubbes ind i hinanden, foldes eller klappes sammen.

 

Foldbare vandrestave

Når du kigger på vandrestave, er det en fordel at bruge to minutter på at beslutte, hvor meget de skal kunne foldes sammen.

 

”Der er ingen tekniske forskelle på, om en vandrestav er todelt eller tredelt – det er mere et spørgsmål om komfort, når du skal have dem med dig.

 

Spænder du dem f.eks. på rygsækken, når du går igennem skoven eller sidder i bussen, er det smart, at de ikke fylder alt for meget. Og vælger du et par vandrestave, der er meget kompakte, kan du nemt og bekvemt have dem nede i rygsækken.

 

På flyrejser skal du desuden være opmærksom på, at todelte vandrestave kan risikere at være for lange til at komme med som håndbagage, men skal tjekkes ind. Det er noget, der er værd at have i baghovedet, hvis du f.eks. skal ned og gå Caminoen og ikke ønsker at tjekke bagage ind i lufthavnen.

 

Sammenklappelige vandrestave

Hvis du allerede ved nu, at du vil have de mest kompakte vandrestave, der findes, skal du gå efter dem, der kaldes Z-stave. De kan deles i tre og klappes sammen, så de liger et Z. Z-stave fås mange steder og blandt flere vandrestavemærker.

 

 

Nem justering: Vandrestave med FlickLock

FlickLock er en mekanisme, hvor en lille lås øverst på vandrestaven muliggør, at du kan justere længden på dine stave med et enkelt vip, mens du går.

 

”Med FlickLock slipper du for at skulle stoppe op og skrue og justere, hver gang du skal tilpasse længden på dine vandrestave til terrænet.

 

Det er superfedt, når du hurtigt og nemt ønsker at forlænge eller forkorte stavene, så de passer til der, hvor du går. Meget anvendeligt for alle, der vandrer stejlt eller meget opad, hvor hældningen skifter meget – som f.eks. i Alperne.

Black Diamond vandrestave med FlickLock er selvsagt dyrere end basis-modellerne uden FlickLock (herunder Trail-serien). Til gengæld er det en egenskab, du næppe vil fortryde at investere i, hvis du ved, at du skal gå i varieret terræn.

 

Lette vandrestave

Hvis hvert et gram tæller på dine vandreture, kan du overveje et par Carbon vandrestave, hvor vandrestavene er fremstillet i kulfiber i stedet for aluminium.

Carbon vandrestave er dyrere end vandrestave fremstillet af aluminium. Dog er pengene givet godt ud, hvis vægten er vigtig for dig.

 

Vandrestave med korkhåndtag

Flere af Black Diamonds vandrestave kommer med korkhåndtag i stedet for plastikhåndtag. Den største fordel ved korthåndtag er, at det er isolerende, hvilket betyder, at det altid er behageligt at holde på – også selvom det er rigtig koldt.

Du kan både få almindelige allround vandrestave med korkhåndtag eller vælge en model, hvor der, udover korkhåndtag, også medfølger en snetrense til brug på ski- og snesko.

 

Stave til stavgang og Nordic Walking

Internationalt kalder man stavgang for Nordic Walking, og det er en motionsform, som rigtig mange danskere har taget til sig og er glade for. Stavgang er en god og effektiv træningsform, hvor du får aktiveret de store muskelgrupper i både over- og underkrop og får sat fut i forbrændingen.

 

Når du går stavgang, bruger du vandrestave til at skabe fremdrift, øge hastighed og skridtlængde, så du får pulsen op og får arme og skuldre ned.

 

”Det betyder ikke så meget, om dine vandrestave er lette, justerbare eller foldbare, og du behøver ikke købe en dyr vandrestav for at få succes med stavgang.

 

TIP! Hvis du går meget på grus og asfalt, så køb et par gummispidser til dine vandrestave. Dels får du et meget bedre greb på asfalten (og andre hårde overflader), men du dæmper også den lidt irriterende lyd, hver gang staven rammer underlaget.

 

Vandrestave højde: Hvor lange skal vandrestave være?

Det er vigtigt at vælge den rigtige længde, når det gælder vandrestave. Det er relativt nemt at finde frem til, hvor lange dine vandrestave skal være. Alt, du skal gøre, er:

  1. at gange din højde i centimeter med 0,68
  2. rund derefter op eller ned til de nærmeste hele 5 cm.

     

     

    Eksempel: 175 cm. x 0,68 = 119 cm. Her er du tættere på 120 end på 115, så det en stav på 120 cm, du skal vælge.

     

    Hvis du ligger mellem to stavstørrelser skal du overveje, hvad du skal bruge staven til.

    Planlægger du at bruge stavene i varieret terræn med både op- og nedstigninger, skal der nemlig være plads til at forlænge og forkorte dem med 5-10 cm. I så fald vil du (i dette eksempel) være bedst tjent med en stav på 120-140 cm.

    En god tommelfingerregel for dig, der ender med at ligge lidt i yderpunkterne (og skal have plads til at forlænge og forkorte stavene), er det som regel bedst at gå op i størrelse.

    Mærk efter, når du prøver dine nye vandrestave for at se om de passer. Det skal selvfølgelig føles godt, og du skal kunne have dine albuer i en 90 graders vinkel.

     

    Er du det mindste i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores erfarne Kundeservice på tlf. 43 55 35 00 eller [email protected], ligesom du også altid kan komme ind og få hjælp i alle vores butikker.

     

     

    Vandrestave indstillinger og teknik

    På lige strækninger i jævnt terræn, er der ikke så meget at tænke på, når du går med vandrestave. Her gælder det om at opnå en god rytme, så du får fart på og har en hurtig gang. Her skal din albue være i cirka 45 graders vinkel.

     

    ”Der, hvor vandrestave virkelig gør en forskel, er, når du går i kuperet terræn.

     

    Her er stavene, som tidligere nævnt, med til at aflaste dig og give dig en bedre balance.

    Når du går opad, skal vandrestavene være kortere. Ræk dem frem 90 grader foran skulderen og sæt dem i bakken foran dig. På den måde bruger du dem til at sætte af med, så det er dine armmuskler, der løfter dig op.

    På vej nedad skal stavene være længere, så de kan tage fra og på den måde aflaste dine knæ og fodled. Her skal du holde i toppen af stavene – cirka i en 45 graders vinkel.

    Vær opmærksom på at bruge håndledsmanchetten, der sidder i toppen af staven.

    Når du fører din hånd igennem den (nedefra og op igennem), og den sidder korrekt, hviler hånden i remmen, og du aflaster dermed dit håndled.

     

    Vandrestave til ældre

    Selvom man er oppe i årene, har man stadig brug for motion. Men når man ikke kan holde til så meget som tidligere, begrænser det mulighederne.

    En god mulighed for at få motion er ved at gå med stavgangsstave. De er en god løsning for dig, der gerne vil gå uden at belaste dine knæ og ankler alt for meget. Ved at gå med dine stavstænger vil du opnå en rigtig god støtte, hvor belastningen vil blive fordelt over hele kroppen. Samtidig vil du få glæde af også at få trænet dine arme og ben.

    Vandrestavene vil desuden give støtte til dig, som er udfordret på balancen.

     

    Billige versus dyre vandrestave

    I Spejder Sport har vi et bredt udvalg af vandrestave i forskellige prisklasser, så du kan finde en vandrestav, der matcher dit budget.

    Da vi kun fører gode kvalitetsvandrestave fra Black Diamond, kan du være sikker på, at du får et par gode vandrestave hos os – også selvom du vælger de billigste.

    Som tidligere nævnt ligger prisforskellen blandt vores vandrestave derfor i, hvor meget du får ekstra. En god, billig vandrestav vil typisk være tungere og fylde mere end de dyrere modeller.

     

    Dette trækker prisen op på et par vandrestave:

     

    • Lavere vægt (f.eks. vandrestave i kulfiber i stedet for aluminium)
    • Mindre pakvolumen (hvor staven kan deles i tre fremfor to)
    • Nem justering (f.eks. FlickLock systemet hvor du kan justere længden, mens du går)
    • Håndtag i kork eller EVA skum (fremfor plastik)
    • Medfølgende snetrenser til ski- og snesko (Black Diamond Alpine)

     

    Måske vil du gerne betale ekstra for en eller flere af disse egenskaber – måske er det ikke så vigtigt for dig. Det er i hvert altid godt at overveje, hvad der skal til, for at stavene lever op til det, du skal bruge dem til og sætter pris på.

     

    Vandrestave tilbud

    Du kan være heldig at få fingre i vandrestave på tilbud – især hvis du er medlem af vores Kundeklub. Her har vi nemlig nogle årlige VIP-arrangementer, hvor du kan handle med rabat.

    Vil du heller ikke misse et godt tilbud, så meld dig ind i Kundeklubben her og kom først til de gode priser. Det er helt gratis at være med.