Hvordan pakker man en rygsæk?

Der er mange måder at pakke en rygsæk på. Nogle pakker deres grej i sirligt lukkede poser, mens andre kaster deres ting tilfældigt ned i rygsækken. Men hvordan pakker du en rygsæk bedst muligt? Det giver vi dig svaret på her!

  1. Tag kun det nødvendige med
  2. Pak rygsækken rigtigt
  3. Organiser dit grej
  4. Pakkeposer til rygsæk
  5. Prøv dig frem

Tag kun det nødvendige med

Først og fremmest er det vigtigt, du overvejer, hvad du skal, før du pakker din rygsæk. Skal du på overlevelsestur med drengene, behøver du for eksempel ikke luksusting som siddepude og hårprodukter.

Skal du derimod på en romantisk tur med kæresten, kan det være en god idé at medbringe lidt ekstra ting til god hygiejne og måske en god flaske vin, der kan nydes, når aftenbålet gløder.

Er du i en situation, hvor er det er nødvendigt med bodylotion, balsam og måske endda vin, kan du med fordel pakke dette i mindre flasker eller poser. Til vinen kan du bruge en blød flaske, så den ikke fylder noget, når den er tom.

Læs evt. vores artikel om hvordan man pakker en let rygsæk.

Skab overblik over hvad du skal have med

Har du svært ved at gennemskue, hvad der skal med og ej, kan du skrive alle tingene op i et Excel-ark og angive hver enkelt genstands vægt. Så får du nemt og hurtigt overblik over, hvad der vejer i rygsækken, og hvad du kan lade blive hjemme.

Når du kommer hjem igen, kan du i Excel-arket markere, hvad du ikke har brugt - Har du haft det samme grej med tre gange uden at bruge det, er der stor sandsynlighed for, at du heller ikke kommer til at bruge det næste gang.


OBS!
 Selvom det kan være fristende at spare et par gram på førstehjælpstasken, bør du aldrig gå på kompromis med sikkerheden for at mindske vægten.

Pak rygsækken rigtigtGuide til pakning af rygsæk

Når du har fundet ud af, hvad du skal have med, er det vigtigt, du pakker din rygsæk korrekt.

Nederst i rygsækken

I bunden af rygsækken kan du lægge din sovepose og andre ting, du ikke skal bruge før du slår lejr for natten. Der vil ofte være lavet et rum til dette.

Hvis din rygsæk er lavet til det, kan du med fordel lukke af mellem det lille rum nederst og det store hovedrum, så tingene i din rygsæk ikke vælter ned i det lille rum, når du tager soveposen ud.

Skab et stødabsorberende lag

Læg de bløde ting nederst, som f.eks. soveposen. På den måde vil du skabe du et stødabsorberende lag, som vil aflaste både rygsækken og din ryg.

I bunden af det store hovedrum kan du lægge de mellemtunge ting ind, som du ikke skal bruge under vandringen.

Pak vægten ind mod ryggen

For at din rygsæk skal føles så let som muligt, bør du fordele indholdet, så det tungeste grej ligger ind mod ryggen. Dette er pga. vægtstangsprincippet, der gør, at tingene vil føles tungere, hvis de er længere væk fra kroppen.

At du pakker de tunge ting ind mod ryggen gør samtidig, at vægten tynger nedad og ikke udad. Du vil derfor føle, at vægten belaster din ryg minimalt.

Pro tip: Ved du forud for din tur, at du kommer til primært at vandre på stier, bør dit vægtcentrum være oven for hofterne. Skal du derimod vandre i ujævnt terræn, bør dit tyngdepunkt lægge længere nede og du bør derfor pakke de tunge ting lidt tættere på bunden af rygsækken.

Derfor bør du lægge det tunge grej i bunden, som du ikke skal bruge under vandringen. Dette kunne f.eks. være:

Hvis du medbringer brændstof i væskeform, så vær opmærksom på:

  1. at låget er skruet ordentligt på
  2. placér flasken under din mad

På den måde risikerer du ikke at forgifte maden i tilfælde af spild.


Tip:
 Hvis din frysetørrede mad ikke er vacuumpakket, kan du prikke et lille hul med en nål, presse luften ud af posen og lukke hullet til igen med tape. Derved minimerer du pladsen i rygsækken.

Hele vejen igennem pakningen af din rygsæk, er det vigtigt, du fordeler vægten lige i begge sider. Ellers vil rygsækken sidde skævt på ryggen, hvilket i det lange løb kan forårsage rygsmerter.

Pak alt ind i rygsækken

Hold så mange af dine grejer som muligt inde i rygsækken. For mange ting spændt uden på rygsækken kan hurtigt give balanceproblemer. Samtidig kan det skabe irritation, da de kan hænge fast i grene og lignende.

Skal du absolut hænge tingene uden på rygsækken, så undersøg om den har stropper specielt til dette formål. Flere Osprey rygsække har f.eks. stropper specielt til vandrestave.

Pakning af let tilgængelige ting

Mod forsiden af din rygsæk og i toppen kan du lægge de lette ting, som skal være nemme at få fat i undervejs. Så slipper du for at rode hele rygsækken igennem, når du skal bruge dem.

Nogle af de ting, du kan lægge her er:

Har din rygsæk små sidelommer på hoftebæltet, kan du putte de ting i, som du kommer til at bruge på farten. Det kan være snacks, GPS og andre ting. Så slipper du for at skulle have din rygsæk af hver gang I laver pit-stop.

Se hvordan du pakker rygsækken bedst muligt i vores videoguide:



Organiser dit grej

Det kan være en stor fordel, hvis du har styr på, hvor i rygsækken dine ting ligger, når du skal afsted på tur. Det gør det meget nemmere, når du midt om natten og i bælgravende mørke skal finde din pandelampe eller lignende.

Vid hvor tingene ligger

Ved at lægge tingene ordentligt når du pakker rygsækken stedet for blot at kaste dem ned i, gør du det samtidig muligt at pakke tingene tættere. Derved kan du enten fylde mere i eller komprimere rygsækken mere, så den kommer tættere ind til kroppen og føles lettere.

Farvekodning

Du kan med fordel farvekode dine ting ved at pakke dem i farvede pakke poser. Det gør du inden du putter dem i rygsækken. Derved får du hurtigt overblik over tingene og kan nemmere finde frem til det, du skal bruge, når mørket falder på, og alt bliver mørkt.

Alternativt kan du pakke dine grejer i poser, der føles og lyder forskelligt. Derved vil du kunne finde din ting selv med bind for øjnene.


Tip:
 Hvis du skal pakke rygsæk til spejder for dit barn, som skal afsted på spejderlejr, så sørg for at pakke rygsækken sammen med barnet. Så vil det ikke kun være dig, der ved, hvor tingene ligger. I kan eventuelt sammen lave en tegning over, hvor hvad ligger, som I kan laminere og pakke i rygsækkens toplåg.

Pakkeposer til rygsæk

Skal du afsted på kanotur eller står vejrudsigten på silende regn, kan du med fordel pakke dit grej i vandtætte drybags. Det er både enormt upraktisk og potentielt farligt, hvis dine ting bliver våde. Våde ting vejer desuden mere og vil derfor kræve ekstra, unødvendig energi af dig at bære det.

Du kan få drybags i forskellige størrelser, så du kan organisere dine ting i tasken bedst muligt. Hav f.eks. en drybag til dit rene tøj, en til det beskidte og en til soveposen.

Vil du have dine ting til samtidig at fylde så lidt som muligt, kan du vælge en kompressions-drybag med en lille ventil, der gør, at du kan presse luften ud af drybaggen, når du har fyldt den.

Selve rygsækken kan du beskytte mod de værste vandsprøjt og regn med et regnslag. Du kan f.eks. vælge et let og vandtæt rygsækovertræk fra Asivik.

Prøv dig frem

Det er vigtigt, når du pakker din rygsæk, at du gør det, der føles rigtigt for dig. Alle er bygget forskelligt og har forskellige præferencer. Prøv dig frem og mærk, hvilken vægtfordeling føles bedst for dig og hvilket pakkesystem, du synes er mest overskueligt.

Skal du på en længere tur, kan du med fordel pakke tasken i god tid og tage en prøvevandring et par dage inden, du skal afsted – Alt andet lige er det altså noget nemmere, at hive hele rygsækkens indhold ud igen på stuegulvet end i vildmarken.

Det er også en god idé på forhånd at have styr på rygsækkens indstillinger.